Odense

Odense i tal

Befolkningstætheden er beregnet som indbyggertal divideret med areal.

Værd at se i Odense

• H.C. Andersens Hus — Fødehjem og museum med en moderne bygning tegnet af Kengo Kuma og Associates og indviet i 2021.^[3]
• Skt. Knuds Kirke — Knud den Helliges jordiske rester og Claus Bergs altertavle findes i den gotiske domkirke.^[11][7][1]
• Møntergården på TID — Falk Gøyes renæssancegård fra 1646 er en del af museets historiske huse og fortælling om byen.^[4]
• Munke Mose ved Odense Å — Bypark med søer, legeplads og boldarealer, hvor en del af den gamle mølledam er bevaret.^[5][12]

Odense ved åen og fjorden

Odense ligger på Fyn ved Odense Å, cirka 3 km syd for Odense Fjord. Bebyggelsen strækker sig på begge sider af åen, som følger et grønt forløb gennem byen. På venstre bred ligger den middelalderlige bykerne. Her snor smalle gader sig mellem byens pladser og handelsstrøg. Vestergade er en af de centrale handelsgader, og rådhuset ligger ved Flakhaven. Fisketorvet og Albani Torv er andre holdepunkter i den gamle bymidte, når man bevæger sig mellem gaderne og ned mod åen. [11]

Byområdet Odense havde ifølge Danmarks Statistik 187.558 indbyggere den 1. januar 2026; i tabellens opgørelse for 2016 var tallet 175.245. Det er byens befolkning, der tælles her, og tallene skal derfor læses særskilt fra kommunens indbyggertal. Der er også en begrænsning ved selve byafgrænsningen: Opgørelsen for 2026 bygger på de senest tilgængelige grænser fra 2025. Nyere udvidelser af byområder er ikke taget med. Hvor sådanne udvidelser har fundet sted, kan opgørelsen derfor vise færre indbyggere i byen, end en opdateret afgrænsning ville gøre. [2]^[11][2]

Fra Odins helligdom til fabrikker og værft

Odenses navn peger tilbage på Odin og et gammeldansk ord for helligdom, mens den første skriftlige omtale er fra 988. Den findes i et brev fra kejser Otto 3., og Odense var allerede dengang bispesæde. Vikingeborgen Nonnebakken lå syd for åen fra omkring 980. Den tidlige historie omfatter også handel og håndværk ved Odense Å og Åsum. Fra vikingetiden stammer desuden en sølvdragtnål, som blev fundet i jorden i det nuværende Skt. Jørgensparken i 1857. [11][1]

Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet fulgte vækst og byggeri af fabrikker, bryggerier og boliger. Nord for den gamle bykerne opstod industriområder ved havnen og jernbanen. Stålskibsværftet blev grundlagt i 1917, og omkring det voksede arbejderkvarteret Skibhuskvarteret frem. De gamle industribygninger har siden fået andre anvendelser. Flere rummer nu kulturhuse, restauranter eller kontorer. Industribyens bygninger supplerer dermed den ældre byhistorie, som man møder ved middelalderkirkerne og de hjem, hvor H.C. Andersen tilbragte sin tidlige barndom. [1][11]^[11][1]

Digterens fødehjem, museum og barndomshjem

H.C. Andersens Hus viser forfatterens liv og eventyr med originale genstande, tegninger og papirklip. Den biografiske udstilling omfatter hans værker og fortæller også om rejser og venskaber. Kengo Kuma og Associates tegnede den moderne museumsbygning, som blev indviet i sommeren 2021. Museet og den omgivende have er bygget sammen med Mindehallen fra 1930 og det gule fødehjem fra 1799. I dette hjørnehus i Hans Jensens Stræde blev H.C. Andersen født den 2. april 1805. Huset kom med i museet i 1908 og fortæller om familien og Odense på den tid. Eventyrhaven tager fat på 11 eventyr. Man kan også følge en dramatiseret audioguide på forskellige sprog. Kim Fupz Aakeson skrev den danske fortælling, mens Lemony Snicket skrev den engelske. [3]

Barndomshjemmet ligger i Munkemøllestræde, fem minutters gang fra H.C. Andersens Hus. I dette lille bindingsværkshus boede digteren fra toårsalderen, til han var 14 år. De tre små rum fortæller om en anden periode af hans opvækst end fødehjemmet. Udenfor ligger nu en have med planter fra eventyrene. Den er en senere fortolkning: H.C. Andersen havde ingen have som barn, kun en stikkelsbærbusk i gården. Det er derfor værd at skelne mellem den nuværende museumshave og den gård, han selv kendte. [10][3]^[3][10]

Domkirken med helgengrav og altertavle

Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke, er opkaldt efter Knud den Hellige og rummer hans jordiske rester i krypten. Kongen blev dræbt i 1086 sammen med sin bror og hirdmænd i den nærliggende trækirke Sankt Albani. Den nuværende gotiske teglstenskirke blev opført fra slutningen af 1200-tallet, hvor en ældre frådstenskirke havde stået. I senmiddelalderen søgte pilgrimme til kirken. Kongemordet og gravstedet knytter således domkirken til den middelalderlige historie, som stadig fortælles i Odense. [11][7][1]

Efter kong Hans' død i 1513 bestilte dronning Christine en altertavle hos Claus Berg til kongehusets gravkirke i Gråbrødrekloster. Tavlen kom først til Skt. Knuds Kirke i 1875. I den nederste del er kongelige personer fremstillet, blandt andre Christine og kong Hans samt Christian 2. og dronning Elisabeth. Den udskårne tavle giver dermed både kirkekunst og billeder af kongefamilien at se på. Kirkens kongelige grave og epitafier fortæller videre om de mennesker, hvis minde er bevaret her. [7]^[11][7][1]

Byhistorie mellem husene på TID

TID fortæller Odenses historie i et miljø med syv forskellige bygninger, blandt dem renæssancegården Møntergården. Falk Gøye lod gården opføre som sin vinterbolig i 1646. Senere blev den indrettet til købmandsgård, og med tiden kom der både butikker og boliger i ejendommen. Odense Kommune overtog gården i 1930 og restaurerede den. Bygningen er fredet og rummer nu udstillingen Byens Liv. Udvendigt kan man se de malede murflader og de udskæringer, der er udført i bindingsværket. [4]

Andre huse på museet har hver deres oprindelse. Ejler Rønnows Gård blev bygget i Nørregade i 1547 og flyttet til Møntestræde i 1939. Pernille Lykkes Boder fra 1617 var boliger for fattige; her boede fattige enker helt frem til 1955. Hovedbygningen er fra 2013 og tegnet af Frank Maali og Gemma Lalanda med inspiration fra de historiske huse omkring den. En gangbro forbinder dens dele hen over Møntestræde. For børn er der Børnenes Baggård, hvor både snedkerværkstedet og lejligheden er indrettet til leg i bygninger fra det gamle Odense. [4]^[4]

Tog og rejser i en remise med 21 spor

Danmarks Jernbanemuseum har til huse i en remise med 21 spor, opført i 1954 som depot for DSB og de nordfynske privatbaner. Her vises tog fra forskellige perioder af jernbanens historie. Damplokomotivet H40 er fra 1868, og en af de udstillede dobbeltdækkervogne kørte i begyndelsen af 1900-tallet københavnere til Dyrehaven. Der er også gamle passagervogne at se. Flere lokomotiver og vogne er tilgængelige indvendigt, så man kan undersøge indretningen og få indtryk af, hvordan rejseforholdene har ændret sig. [9]

Balkonen giver udsyn over sporene og ind i værkstedet, som optager de sidste to spor. Heroppe gennemgår en kronologisk udstilling jernbanens udvikling med modeller, fotografier og malerier. Remisens drejeskive ligger udenfor og bruges til at flytte materiel mellem sporene. Museet har et fungerende anlæg med vandkran og kulgård, der kan forsyne lokomotiverne. Ved Dr. Louises station findes desuden en perron. På udvalgte dage kan man køre med veterantog på museets egen bane, og til børn er der både legeplads og minitog på området. [9]^[9]

Landbrug og hverdagsliv i Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby viser, hvordan et fynsk landsbymiljø kunne se ud i 1800-tallet. Frilandsmuseets gårde og huse er hentet fra forskellige steder på Fyn og øerne. Omkring bindingsværksbygningerne ligger marker og haver, som sætter husene ind i den landbrugshverdag, de var en del af. Husdyrene hører med til miljøet. Blandt dem er gamle danske racer som røde danske malkekøer, sortbrogede svin og danske landfår. Både inde i husene og på arealerne udenfor handler formidlingen om livet på landet. [8]

Formidlere i historiske dragter demonstrerer blandt andet vask, markarbejde og uldarbejde i sommerperioden samt på udvalgte feriedage og weekender. De arbejder med gamle redskaber, og man kan stille spørgsmål undervejs. Haverne viser flere former for dyrkning: kålgårde og humlehaver, men også abildgårde og prydhaver. Når der laves mad på de gamle komfurer, bruges også afgrøder herfra. Museets udstillinger med billeder og tekst forklarer, hvorfor landsbyen er bygget op, som den er, og hvordan forandringerne mellem 1800 og 1900 ændrede bondelivet. De giver baggrund for det arbejde, som demonstreres i landsbyen. [8]^[8]

Munke Mose fra mølledam til bypark

Munke Mose ligger ved Odense Å i centrum og dækker 85.000 kvadratmeter. Parken bruges til ophold og boldspil og har både legeplads og træningsredskaber. Mellem træer og skulpturer er der søer, øer og vandløb. Navnet går tilbage til Munke Mølle, som hørte under Skt. Knuds Kloster. En del af den gamle mølledam er bevaret som parkens sø. I Eventyrhaven kan man desuden se rester af det tidligere vandløb, der førte vandet hen til møllen. [5][12]

Kommunen købte jord ved mosen i 1881 for at sikre, at der ikke blev bygget huse og veje på den. Derefter blev arealet drænet og beplantet; afvandingskanalerne har efterladt spor, som stadig kan ses. I 1912 tilbød frøhandler Christian Dæhnfeldt at bidrage til et parkanlæg, og Edvard Glæsel udarbejdede som landskabsgartner planen. I store træk fik parken sin nuværende form i 1914. Munke Mose hænger sammen med åens grønne forløb gennem Odense. Langs dette ligger også Fruens Bøge og Odense Zoologiske Have, som er andre dele af det grønne område omkring åen. [12][11]^[5][12][11]

Med letbanen fra Tarup til Hjallese

Odense Letbane kører 14 km mellem Tarup Center i nordvest og Hjallese Station i syd. Den første linje blev taget i brug i 2022. Ruten går gennem bymidten og forbi blandt andet Odense Banegård, området ved H.C. Andersens Museum, Rosengårdcentret og Syddansk Universitet. Både på Odense Banegård og Hjallese Station kan man skifte mellem letbanen og regionaltog eller intercitytog. Det giver mulighed for at kombinere besøg i byen med en videre togrejse eller bruge banen på vej til museerne. [6]

Byrådet traf principbeslutningen om letbanen i 2008. Projektet blev knyttet til byudviklingen omkring campusområdet og Thomas B. Thriges Gade. Denne gennemfartsvej havde skåret gennem den gamle bymidte; i sommeren 2014 blev den lukket, samtidig med at Odins Bro over Odense Kanal åbnede. Omdannelsen havde til formål at forbinde den historiske bykerne igen. Letbanen er nu en del af både transporten gennem centrum og hverdagsrejserne til uddannelse og arbejde i andre dele af Odense. [6][11]^[6][11]

Virksomheder i Odense

CVR har 1 aktive virksomheder med postdistriktet Odense. Postdistriktet følger ikke nødvendigvis byens afgrænsning. 28. oktober 2026.

Mest udbredte brancher

• 949900 · Andre organisationers og foreningers aktiviteter i.a.n. — 1

Senest registrerede virksomheder

• Anneksvængets grundejerforening · 37194123 · registreret 1. november 2015

Postdistriktet Odense bruges også af andre byer med samme navn.

I nærheden af Odense

• Åsum5 km
• Seden Strand6 km
• Lumby6,1 km
• Næsbyhoved-Broby6,2 km
• Sankt Klemens6,9 km
• Over Holluf7 km
• Allese7,4 km
• Ejlstrup7,5 km

Afstande i luftlinje mellem midtpunkterne.

Største i Region Syddanmark

• Esbjerg71.371
• Kolding63.664
• Vejle62.153
• Fredericia41.761
• Sønderborg28.564
• Svendborg27.593
• Haderslev22.320
• Nyborg17.930
• Middelfart16.958
• Aabenraa16.468
• Varde14.317
• Vejen10.393

Ofte stillede spørgsmål om Odense

Kilder

1. Odense gennem historien · VisitOdense · kontrolleret 28. oktober 2026
2. Byopgørelsen 1. januar 2026 · Danmarks Statistik · kontrolleret 28. oktober 2026
3. H.C. Andersens Hus · Museum Odense · kontrolleret 28. oktober 2026
4. De historiske huse på TID · Museum Odense · kontrolleret 28. oktober 2026
5. Munke Mose · Odense Kommune · kontrolleret 28. oktober 2026
6. Odense Letbane og byudviklingen · Odense Kommune · kontrolleret 28. oktober 2026
7. Domkirkens historie · Odense Domkirke · kontrolleret 28. oktober 2026
8. Den Fynske Landsby · VisitFyn · kontrolleret 28. oktober 2026
9. Dansk jernbanehistorie på 21 spor · Danmarks Jernbanemuseum · kontrolleret 28. oktober 2026
10. H.C. Andersens Barndomshjem · Museum Odense · kontrolleret 28. oktober 2026
11. Odense: by og historie · Lex – Danmarks Nationalleksikon · kontrolleret 28. oktober 2026
12. Fra byens sump til byens park · Odense Kommune · kontrolleret 28. oktober 2026

Stedsdata:

• Danmarks Statistik – Statistikbanken, tabel BY3
• Wikidata
• GeoNames
• GeoNames (postnumre)
• Wikipedia
• Virksomheder: CVR (Erhvervsstyrelsen).

Siden er opdateret 28. oktober 2026 · beskrivelse 28. oktober 2026. En uafhængig informationstjeneste. Vi er ikke en offentlig myndighed. Ved forskelle gælder oplysningerne hos den officielle kilde.