Udvalgte virksomhedsoplysninger fra CVR via Datafordeleren, suppleret med tidligere LEI-oplysninger. Personligt ejede virksomheder vises uden gadeadresse og postnummer. Mangelfulde og beskyttede poster kan være udeladt. Udvalget er ikke et historisk totalarkiv over alle danske CVR-numre.

Kommune · Region Hovedstaden

Frederiksberg

Frederiksberg Kommune ligger i Region Hovedstaden (kommunekode 147). Indbyggertallet var 106.150 i 2026, og arealet er 8,7 km². Postnumre: 1800, 1801, 1802, 1803 og 103 andre. CVR har 19.336 virksomheder med adresse i kommunen.

Kilder: Danmarks Statistik, GeoNames, Wikidata, CVR · data pr. 28. oktober 2026.

Foto af Frederiksberg (Region Hovedstaden)
Foto af Frederiksberg (Region Hovedstaden) · Foto: AnonymousUnknown author · Kilde: Wikimedia Commons · Public domain (fri af ophavsret) · billedet er formindsket, WebP-format

Frederiksberg er en selvstændig bykommune i Region Hovedstaden med Frederiksberg Slot, slotshaverne og museer ved Frederiksberg Runddel og Søndermarken. Københavns Kommune omgiver Frederiksberg på alle sider. Den 1. januar 2026 boede her 106.150 mennesker. Den hollandske landsby blev med tiden til storbyens boligkvarterer. Blandt seværdighederne er romantiske haver og Cisternerne, hvor et tidligere vandreservoir nu huser kunst.

Frederiksberg i tal

Nøgletal for Frederiksberg (147)
Kommunekode147
TypeKommune
RegionRegion Hovedstaden
Indbyggertal106.150 indbyggere (2026)
Areal8,7 km²
Befolkningstæthed (beregnet)12.201,1 / km²
Postnumre1800, 1801, 1802, 1803, 1804, 1805, 1806, 1807, 1808, 1809, 1810, 1811, 1812, 1813, 1814, 1815, 1816, 1817, 1818, 1819, 1820, 1822, 1823, 1824, 1825, 1826, 1827, 1828, 1829, 1835, 1850, 1851, 1852, 1853, 1854, 1855, 1856, 1857, 1860, 1861, 1862, 1863, 1864, 1865, 1866, 1867, 1868, 1870, 1871, 1872, 1873, 1874, 1875, 1876, 1877, 1878, 1879, 1900, 1901, 1902, 1903, 1904, 1905, 1906, 1908, 1909, 1910, 1911, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1927, 1928, 1950, 1951, 1952, 1953, 1954, 1955, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967, 1970, 1971, 1972, 1973, 1974, 2000
Koordinater (midtpunkt)55.6778, 12.5333
Virksomheder (CVR)19.336
WikidataQ2488464

Befolkningstætheden er beregnet som indbyggertal divideret med areal.

Værd at se i Frederiksberg

  • Frederiksberg Slot — Lystslot fra kongehusets tid på bakketoppen og hjemsted for Hærens Officersskole siden 1869.[12]
  • Frederiksberg Have og Søndermarken — Romantiske landskabshaver fra kongehusets tid med bevarede spor af barokkens rette alléer.[4]
  • Cisternerne — Under Søndermarken ligger kunsthallen i et gammelt vandreservoir med drypsten og et koldt, fugtigt klima.[7][11]
  • STORM — Ved Frederiksberg Runddel viser museet dansk humor og satire, blandt andet Storm P.s malerier og bladtegninger.[9]

Frederiksberg midt i hovedstaden

Frederiksberg er helt omsluttet af Københavns Kommune, men har sit eget kommunestyre og hører til Region Hovedstaden. Kommunen dækker 8,7 km². Under byens tætte bebyggelse ligger et overvejende svagt kuperet morænelandskab, hvor Frederiksberg Bakke hæver sig over de fladere omgivelser. Frederiksberg Have og Søndermarken er store grønne områder mellem husene. Den kommunale selvstændighed blev bevaret ved strukturreformen i 2007, selv om bebyggelsen hænger sammen med resten af hovedstaden. Uddannelsesstederne præger hverdagen, med CBS som den største institution. Hertil kommer en omfattende pendling og mange arbejdspladser inden for forskning, rådgivning og forretningsservice. I boligkvartererne mødes den tætte by og de store haver: en høj andel af boligerne er ældre, og både villakvarterer og billigere områder findes inden for kommunegrænsen. De økonomiske forskelle mellem kommunens beboere er større end i landet som helhed. [2][2]

Ladegård, hollandske bønder og en ny kommune

Frederiksberg voksede frem af kongens ladegårdsjord, hvor hollandske bønder fra Amager grundlagde Ny Amager. Før dem lå landsbyen Solbjerg her. Efter dens nedlæggelse oprettede Christian 4. Københavns Slots ladegård i 1620. Driften blev siden opgivet, og i 1651 fik 20 amagerbønder jorden i fæste. De var efterkommere af hollandske indvandrere og byggede deres gårde på begge sider af den nuværende Allégade med en kirke ved gadens ende. Krig og misvækst gjorde livet vanskeligt. Branden i 1697 blev fulgt af, at privilegierne og fæstejorden blev inddraget. Gårdtofterne bestod, men på markerne blev der nu høstet hø til Livgardens heste. Hømarken kom på auktion i 1765 og gav plads til nye gårde. Da militære byggerestriktioner blev ophævet i 1852, tog villabyggeriet fart. Udskillelsen fra Hvidovre Sogn i 1858 gjorde Frederiksberg til en selvstændig kommune, som efter Københavns udvidelse i 1901 var omsluttet af nabokommunen. [10][10]

Frederiksberg Slot fra lystbolig til officersskole

Frederiksberg Slot blev bygget som lystslot for Frederik 4. og har siden 1869 været brugt af Hærens Officersskole. På bakketoppen syd for Prinsens Gård rejstes det første slot fra 1699 til 1703. Kongen havde på rejser i Italien og Frankrig fået smag for villaarkitektur og havekunst. Byggeriet blev hurtigt udvidet: tværfløje gav en langstrakt H-form, mens midterpartiet fik ekstra højde. Buede fløje og et porthus lukkede gårdsiden i 1730'erne. Indenfor har rummene stuk og loftsmalerier. Benoît Le Coffres maskeradescene er et af dem, og i slotskirken i den østlige tværfløj malede Hendrik Krock et alter, der forfra ligner et skulpturarbejde. Blådekorerede fliser beklæder Prinsessernes Pandekagekøkken, indrettet i 1735 til dronning Sophie Magdalene. Senere fik slottet et marmorbad under C.F. Harsdorff. Fra den kongelige sommerbolig til officersskolens lokaler har bygningen fået nye funktioner, samtidig med at disse rum fra kongehusets tid er bevaret. [12][12]

Frederiksberg Have og Søndermarken

Frederiksberg Have og Søndermarken er kongelige barokhaver, som senere blev omlagt til romantiske landskabshaver. Oprindeligt havde de forskellige roller. Frederiksberg Have var en forhave med offentlig adgang, mens hoffet havde Søndermarken som sin private, indhegnede og aflåste baghave. Symmetri og geometriske mønstre styrede anlæggene. I Søndermarken samlede tre rette hovedalléer sig ved slottet i en såkaldt gåsefod efter fransk forbillede. Omlægningen fra 1785 til 1788 fulgte engelsk havekunst med slyngede stier og små bygninger, der skulle give skiftende stemninger på turen. Blandt dem var et norsk bjælkehus og en kildegrotte. Det norske hus står stadig nær Cisternerne, og bag Adam Oehlenschläger-statuen er en lige allé bevaret fra barokanlægget. Først i 1852 blev Søndermarken tilgængelig for offentligheden. Senere har Frederiksberg Kommune sammen med andre parter gennemført Liv & Lys, et projekt, der føjer muligheder for bevægelse til parkens bynatur og kulturhistorie. [4][4]

Kirken, rådhuset og kulturhusene

Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Rådhus og kulturhusene viser forskellige sider af byens offentlige arkitektur. Ved Frederiksberg Runddel ligger den ottekantede kirke, som Felix Dusart tegnede til en menighed med rødder i Amagers hollandske koloni. Den blev taget i brug i 1734. Otte søjler af marmoreret pommersk fyr bærer kirkerummet, hvor alter og prædikestol er bygget sammen. C.W. Eckersbergs Nadverens Indstiftelse fra 1841 er alterbilledet. Orglet fra 1947 har stadig sin oprindelige barokfacade. Ved Smallegade ligger rådhuset med administration og sale til bryllupper og fester. Tårnet når 60 meter op over gaden. Til koncerter og udstillinger har Frederiksberg andre bygninger: Forum huser også arrangementer af forskellig art, mens Metronomen i Aksel Møllers Have bruges som musik- og koncerthus. Det blev opført i kulturbyåret 1996, dengang som et kultur- og udstillingshus, og er dermed et nyere indslag blandt byens kulturbygninger. [13][14][13][14]

Kunst i Cisternernes gamle vandreservoir

Cisternerne er en kunsthal under Søndermarken, indrettet i det gamle vandreservoir over for Frederiksberg Slot. Anlægget blev bygget fra 1856 til 1859 for at give København en bedre vandforsyning med mindre risiko for smitte. Først lå bassinet åbent. I 1891 kom et betondække over det, og ovenpå blev der anlagt en græsplæne med springvand. Vandforsyningen brugte reservoiret frem til 1933; siden kom kulturaktiviteterne til. Frederiksbergmuseerne overtog i 2013 rummene som kunsthal. De 4.320 kvadratmeter har vægge af granit, gulv af beton og murede søjler under loftet. Vand, der siver gennem betonen, opløser kalkholdige mineraler. Når det møder luftens kuldioxid, dannes drypsten. Det kolde, fugtige klima og den sparsomme belysning er vilkår for kunsten hernede. En kunstner eller arkitekt inviteres hvert år til at skabe en udstilling til rummene. Derfor indgår både reservoirets arkitektur og dets fysiske forhold i de værker, man møder. [11][7][11][7]

Guldalderhjemmet Bakkehuset

Bakkehuset er Kamma og Knud Lyne Rahbeks guldalderhjem på Rahbeks Allé, hvor datidens forfattere og videnskabsfolk mødtes med kunstnere. I begyndelsen af 1800-tallet fyldte samtaler, kritik og oplæsning stuerne. H.C. Andersen var en af de unge gæster, som her fik inspiration og støtte til at blive digter. Også Adam Oehlenschläger og H.C. Ørsted kom i huset. De historiske stuer giver sammen med haven indblik i hjemmets indretning og livsformer. Blomsterne i Kamma Rahbeks romantiske have hører til den samme kulturhistorie. Den nye hjørnestue på førstesalen tager salonkulturen op igen med plads til nutidige samtaler. Museet har møbler og andre genstande fra ægteparret og deres omgangskreds. Desuden rummer Bakkehussamlingen omkring 12.000 breve og manuskripter fra blandt andre kunstnere og forfattere i 1700- og 1800-tallet. Brevene og manuskripterne fortæller om personerne bag møblerne og stuerne og føjer et skriftligt materiale til historien om livet i hjemmet. [6][6]

Humor på STORM og teater langs alléen

STORM fortæller om dansk humor og satire, mens teatrene på Frederiksberg Allé har rødder i byens gamle sommerforlystelser. Museet ved Frederiksberg Runddel hører til Frederiksbergmuseerne. Dets fortællinger strækker sig fra grundloven i 1849 til nutiden og omfatter scenekunst, tegninger og andre medier. Storm P.s malerier og akvareller vises sammen med bladtegninger; lyd, fotografier og film fortæller om hans liv og arbejde. Liva Weel og Dirch Passer er også blandt museets kunstnere. Langs Frederiksberg Allé blev områder med sommerforlystelser efterhånden bebygget med boliger og teatre. Koncertsalen Odeon fra 1857 blev ombygget til Frederiksberg Morskabsteater i 1869. Det er det nuværende Betty Nansen Teatret, som Betty Nansen selv ejede fra 1917 til 1943. Aveny-T har hjemme i Sommerlysts tidligere hovedbygning. Teaterbygningerne giver konkrete steder til museets fortælling om underholdning på Frederiksberg. STORMs lydvandringer fører fortællingen ud i gaderne med ruter om teatrene og om Storm P.s liv i byen. [9][1][9][1]

Landbohøjskolens Have som studiesamling

Landbohøjskolens Have er en studiesamling af planter og en offentligt tilgængelig have på Frederiksberg Campus ved Bülowsvej. Den tilhører Københavns Universitet og blev sammen med campus anlagt i 1858. Fra begyndelsen havde haven både undervisning og ophold som formål. Blandt dens over 6.000 forskellige planter er dyrkede såvel som vilde arter, og samlingerne omfatter danske urter og vedplanter. Nogle samlinger lægger vægt på planternes anvendelse, andre på deres prydværdi. Der er områder med alpine planter og med græsser, men også roser, azaleaer, rododendron og lyng. Bregner og skovbundsplanter føjer andre voksesteder til samlingen. Krydderurter findes her sammen med planter, der tidligere er blevet brugt medicinsk. Universitetets faglige arbejde giver haven en anden indretning end slotshaverne, fordi planterne også skal bruges som studiesamlinger. Det er samtidig et grønt opholdssted for både ansatte og studerende. Naboer og andre besøgende kan også gå ind i haven. [5][5]

Frederiksberg Station og forbindelserne videre

Frederiksberg Station forbinder M1 og M2 med Cityringens M3 og ligger ved Frederiksberg Centret. Metroen kom hertil i 2002; i 2019 åbnede den nye stationsdel på Cityringen. En gangtunnel binder de underjordiske dele sammen, så skiftet mellem linjerne sker inde i stationsanlægget. Her er fire elevatorer og rulletrapper op til terræn. Grå norsk skiffer beklæder væggene på Cityringens station og markerer, at den har forbindelse til de øvrige metrolinjer. Ovenfor ligger centrets butikker, og både Falkoner Bio og Copenhagen Business School findes i nærheden. CBS har heltidsuddannelser og tilbud om videreuddannelse ved siden af arbejde. Man kommer derfor op i et område med både handel og uddannelsesliv, når man ankommer med metroen. Stationen er også et sted at skifte på vej videre gennem hovedstaden. For besøgende, der vil lægge et stop på Frederiksberg ind i rejsen, giver forbindelsen mellem M1, M2 og M3 flere muligheder for at fortsætte bagefter. [8][8]

Virksomheder i Frederiksberg

CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) har 19.336 aktive virksomheder med adresse i Frederiksberg Kommune. 28. oktober 2026.

Mest udbredte brancher

Senest registrerede virksomheder

Alle virksomheder i postdistriktet Frederiksberg (11.293) →

Kommuner: FREDERIKSBERG →

Postdistriktet Frederiksberg bruges også af andre byer med samme navn.

Byer i kommunen

I nærheden af Frederiksberg

Afstande i luftlinje mellem midtpunkterne.

Største i Region Hovedstaden

Ofte stillede spørgsmål om Frederiksberg

Hvad kan man se på Frederiksberg?

På Frederiksberg kan man se slottet, Frederiksberg Have, Søndermarken og kunsthallen Cisternerne. Museet STORM ved Frederiksberg Runddel fortæller om humor og satire.[4][7][9][12]

Hvor mange indbyggere har Frederiksberg?

Den 1. januar 2026 havde Frederiksberg Kommune 106.150 indbyggere. Danmarks Statistik opgør kommunens folketal i tabel FOLK1A.[3]

Er Frederiksberg en del af Københavns Kommune?

Frederiksberg er en selvstændig kommune i Region Hovedstaden og er omgivet af Københavns Kommune på alle sider. Kommunen blev udskilt fra Hvidovre Sogn i 1858.[2][10]

Hvad blev Cisternerne oprindeligt brugt til?

Cisternerne var Københavns vandreservoir, bygget fra 1856 til 1859. Funktionen som drikkevandsreservoir sluttede i 1933; nu er rummene indrettet til kunstudstillinger.[11][7]

Hvilke metrolinjer kører til Frederiksberg Station?

Frederiksberg Station ved Frederiksberg Centret betjenes af M1, M2 og M3. En gangtunnel forbinder stationens underjordiske dele.[8]

Kilder

  1. Rundt på det historiske Frederiksberg · Frederiksberg Stadsarkiv · kontrolleret 28. oktober 2026
  2. Frederiksberg Kommune · Lex · kontrolleret 28. oktober 2026
  3. FOLK1A: Frederiksberg, samlet folketal 2026K1 · Danmarks Statistik · kontrolleret 28. oktober 2026
  4. Cisternernes grønne omgivelser · Frederiksbergmuseerne · kontrolleret 28. oktober 2026
  5. Landbohøjskolens Have · Wonderful Copenhagen · kontrolleret 28. oktober 2026
  6. Bakkehuset · Frederiksbergmuseerne · kontrolleret 28. oktober 2026
  7. Cisternerne · Frederiksbergmuseerne · kontrolleret 28. oktober 2026
  8. Frederiksberg Metro Station · Metroselskabet · kontrolleret 28. oktober 2026
  9. STORM: museum for humor og satire · Frederiksbergmuseerne · kontrolleret 28. oktober 2026
  10. Frederiksberg Kommune: historie · Lex · kontrolleret 28. oktober 2026
  11. Om Cisternerne: vandreservoir og kunsthal · Frederiksbergmuseerne · kontrolleret 28. oktober 2026
  12. Frederiksberg Slot: historie og anvendelse · Lex · kontrolleret 28. oktober 2026
  13. Frederiksberg Kirke: historie og indretning · Frederiksberg Sogn · kontrolleret 28. oktober 2026
  14. Seværdigheder på Frederiksberg · Frederiksberg Kommune · kontrolleret 28. oktober 2026

Stedsdata:

Siden er opdateret 28. oktober 2026 · beskrivelse 28. oktober 2026. En uafhængig informationstjeneste. Vi er ikke en offentlig myndighed. Ved forskelle gælder oplysningerne hos den officielle kilde.